TIPS & SKRIVEØVELSER
Bio-Salon skriveprincipper
“Jeg skriver for at forstå, såvel som for at blive forstået,”
skriver forfatteren Elie Wiesel. Det samme gælder i Bio-Salon, hvor du nemt kan skrive førbevidste tanker og følelser frem.
Følg din første indskydelse. Hvad dukker op? Et billede, et ord, en fornemmelse? Stol på underbevidsthedens intelligens – den ved, hvad der skal skrives frem. Selvom du kun husker lidt, så hav tillid til processen. Erindringen vokser, når den bruges.
Non stop. Følg din tankestrøm og skriv alt, hvad der falder dig ind uden at stoppe. Teksten må gerne være fragmenteret og rodet, du kan altid redigere bagefter. Hold skrive- og redigeringsfasen adskilt.
Følg energien i ordene eller fortællingen. Skriv det, som presser sig på og der er kraft i. Vær tro mod historien, der gerne vil fortælles – mere end mod den øvelse, du har fået. Følg din egen sandhed.
Bliv ét med teksten. Når du skriver hurtigt, løber du fra den kritiske (og langsomme) indre censor.
Du skriver til dig selv. Ingen skal bedømme dig og du deler kun det, du har lyst til. Stavefejl og grammatik betyder ingenting. Hav en venlig og mild tone overfor dig selv, når du skriver.
Lyt indad og åbn op for din intuition – hvad vil gerne skrives frem? Lad det føles let og flydende.
Brug dine sanser og lad kroppen guide dig. Hvad ser, hører, smager, lugter og mærker du?
Skriv scenisk og konkret: hvem, hvad, hvor, hvornår og hvordan? Sæt scenen ved at beskrive tid, sted og personer: hvad sker der, hvem siger hvad og hvordan handler de?
Skriveøvelser & Bio-Salon tips
Sanserne er det ideelle udgangspunkt, når du vil skrive levende og lokke dine erindringer frem. De gør dig nærværende og får dig til at huske konkrete scener og hændelser fra dit liv. Samtidig bryder de med vores fastlåste narrativer om os selv, og lader sig lede af frie associationer mod det, som vil huskes lige nu.
Herunder er fire skriveøvelser, hvor sanserne kommer i spil. Sæt dig et rart og uforstyrret sted. Kom til stede i kroppen, mærk din vejrtrækning og lad alt være. Skriv ca. 15 minutter for hver øvelse.
Lugtesansen
Kan du huske en særlig lugt eller duft fra din barndom? Hvor var det og hvad kom den fra? Følg din første indskydelse og lad den ene association føre den næs(t)e med sig.
Synssansen
Beskriv dit barndomsværelse. Hvordan så der ud, hvilke genstande var der? Dvæl ved detaljer, farver og former. Var der et særligt sted i rummet, du var glad for?
Den taktile sans
Skriv om en kropslig erindring. Engang, du badede i havet, engang, du kom til skade, en cykeltur med vinden i håret…
Høresansen
En lyd, der vækkede dig. En lyd, der skræmte dig. En lyd, du glæder dig til at høre. En sang, der minder dig om forår.
Links til artikler
Livet sker i spring (Kristeligt Dagblad)
Hukommelsens flytteord (Berlingske)
Litteratur som heler og samler: Litteratur på recept (Dansk Forfatterforening)
Moralske dilemmaer avler skam og stress (Sygeplejersken 2016 nr. 9)
Livshistorier giver fællesskab (Kristeligt Dagblad)
At være skabende og i krise kan godt gå hånd i hånd (SINDbladet, s. 10 i PDF)
Erindringen kan trænes
Hvordan fungerer hukommelsen? Den er slet ikke en objektiv og statisk størrelse, fastslår Dorthe Berntsen, professor i psykologi på Århus Universitet, som i en årrække har forsket i selvbiografisk erindring.
Undersøgelser viser, at hukommelsen er letbevægelig og hullet som en ost! For skulle vi gå og huske på alt, hvad vi har oplevet, ville hjernen koge over af spidsbelastning. Erindring og fantasi er søstre; hvis man har den rigtige ramme eller scene, så udfylder vores fantasi og viden hullerne i vores hukommelse.
Med de rette ledetråde, for eksempel et spørgsmål, en duft, en sang, et landskab, kan minder, vi troede var forsvundet for altid, dukke op igen.
Dorthe Berntsen ser hukommelsen som en mere eller mindre kaotisk samling flyttekasser. Nogle er mere velordnede end andre, men ofte kan vi ikke finde det, vi står og leder efter. Hvorefter det dukker op, når vi mindst venter det. Selvom de fleste tager selvbiografisk erindring som en selvfølge, er det faktisk en evne, der skal opøves.
Jo mere vi ved om verden og kan sætte en hændelse i perspektiv, jo bedre kan vi huske den. Hukommelse hænger i høj grad sammen med sprog og evnen til at give tingene navn. Det er derfor, små børn hurtigt glemmer, ”ude af syn, ude af sind.” Normalt husker vi ikke ret meget før 3-4 årsalderen.
Jo mere specifik en hændelse er, og adskiller sig fra det vante, jo bedre husker vi den. Det kaldes erindringsmarkører. Du vil fx næppe glemme det, hvis du en dag møder Kronprinsesse Mary i supermarkedet. Derimod kan de mange gange, du har været i supermarkedet, godt flyde sammen til en sløret masse.
Sanser fremmer om noget erindringen. Billeder, lyde, men allermest erindringsskabende af alle sanser er lugte/dufte og den taktile sans, fordi der dér intet filter eller intellektuel afstand er mellem sansning og erindring.
At dufte og mærke taktilt bringer os – også ufrivilligt – straks tilbage til et særligt sted, tid eller hændelse. Jo mere, man med inspirerende ledetråde åbner op for erindringer, og dermed træner og udvider hukommelsen, jo flere minder, man måske troede var væk for altid, kan der dukke op.
Ledetråde til erindringen kan være:
Dufte, musik, lyde og stemmer, mad, særligt lys, følelser i kroppen, billeder, genstande, tøj, møbler, breve, dagbøger, aviser, steder og landskaber, særlige stemninger mm.